Ruben Søltoft
RUBEN SØLTOFT ER TILBAGE: I foråret 2024 indtager han Danmark med komik i verdensklasse
Det var på tide! Ruben-fans og stand-up entusiaster kan igen glæde sig til at se den finurlige, elskelige og excentriske komiker præsentere materiale af vanligt overvældende og ekstremt ærlig karakter. Den klassiske stand up er stadig hans foretrukne felt, og det bliver med en Ruben Søltoft i absolut topform, når han i foråret 2024 rammer de danske byer.
“Jeg glæder mig helt vanvittigt til at komme ud i landet igen og overraske, forbavse og underholde. Det er virkelig på scenen, jeg føler mig allermest levende!” Sådan siger han selv om den kommende turné med det nye show, der har fået titlen Hvorfor er der ikke nogen, der har sagt noget?