Ramasjang Mysteriet i Fårup Sommerland

MYSTERIET OM DEN FORSVUNDNE KAT – HELT NYT SHOW
Ramasjang Mysteriet er tilbage – med et forrygende show!
Denne gang er det ikke en tilfældig forbrydelse, men selveste Kristian, der er havnet i knibe – hans elskede kat er nemlig sporløst forsvundet! Spørgsmålet er bare: Hvem er skurken?
Kan det være fodbold-fanatikeren Ronni Roligan? Den dansende svensker, Staffan? Den snedige rengøringsdame Fru Pudderkvast? Den sultne Pølsetyv Preben Pølsesnak? Kleptomanen Reichardt Thomsen? Hippie-røveren Camping Vagn? Eller måske den smukke – men farlige – Hanne Riffel?
Kristian kan ikke løse mysteriet alene – han har brug for DIG!
Publikum bliver en del af detektivarbejdet, når der skal sammenlignes fingeraftryk, tjekkes lommer og afsløres, hvem der har stjålet katten.
Glæd dig til et musikalsk og sjovt show fyldt med alle de velkendte sange fra det populære tv-program Ramasjang Mysteriet.
MEET’N’GREET
Efter showet vil der være meet’n’greet, hvor du kan få taget et selfie med Kristian.
* Vi tager forbehold for aflysninger og ændringer pga. sygdom eller anden uforudset årsag.