Peter Sommer
Peter Sommer (med det så godt som aldrig anvendte efternavn Christensen) fra Skanderborg har i dén grad været noget ved musikken siden 2002. Først i gruppen Superjeg sammen med Carsten Valentin Lassen – og overgang i duoen De Eneste To med Simon Kvamm (kendt fra Nephew og Hugorm).
Men ellers er Peter Sommer først og sidst kendt som en solokunstner (bakket op af bandet Tiggerne), optaget af hverdagens tvetydigheder og meget sporet ind på sprog, udtryk og ordspil.
“Valby Bakke” har én gang for alle naglet ham fast på det musikalske landkort, og han har formået at bevare hullet igennem til publikum, takket være sange som “8-6-6-0” og “Elskede at drømme, drømmer om at elske”.
Efter første album i eget navn, “På den anden side” fra 2004, er det blevet til yderligere syv udgivelser, den seneste, “De uforelskede i København” endda i to udgaver.
Med De Eneste To er det foreløbig blevet til to pladeudgivelser.