Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

19. august 2026
Kl. 16:30 - 18:00

Orgel og Opera – en del af Nordjyske Operadage

Frederikke Kampmann, sopran 

Jørgen Ellekilde, orgel 

Orgel og Opera har i mange år været en del af Nordjyske Operadage. Her inviteres en fremtrædende operasanger til byens domkirke, og i år er det sopranen Frederikke Kampmann. 

Frederikke Kampmann er uddannet fra konservatorierne i København, Wien og Århus. Hun sang sin første professionelle operarolle i en alder af blot 23 år, og i 2013 modtog hun prisen som Årets unge Operatalent ved CHP Operafestival. Siden har hun markeret sig som én af de mest efterspurgte sopraner herhjemme, med omkring 40 produktioner i ind- og udland. Hun har netop sunget Berta i ’Barberen i Sevilla’ – sin første rolle på Det Kongelige Teater. 

Frederikke er en hyppig gæst ved landets symfoniorkestre. Senest sang hun Händels ‘Messias’ med Sønderjyllands symfoniorkester, et stort Mozart-projekt “Vi bygger en Mozart-Opera” med Aarhus Symfoniorkester og Bachs ‘Juleoratoriet’ med Odense Symfoniorkester. Med Orkester Midtvest og Copenhagen Phil sang hun senest sopranpartiet Gabriel/Eva i Haydn’s ‘Skabelsen’. 

Frederikkes repertoire spænder bredt, og hun har optrådt med flere danske stjerner herhjemme lige fra Birthe Kjær til Preben Kristensen, såvel som store udenlandske navne som Bryn Terfel og Angelika Kirchschlager. 

Entré: 75 kr. plus gebyr.

For køb af billet i forsalget, klik på linket:
https://billetto.dk/e/orgel-og-opera-med-frederikke-kampmann-billetter-1919848?utm_source=organiser&utm_medium=share&utm_campaign=copy_link&utm_content=1919848

 

Finder sted: Budolfi Kirke

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.