Open by Night i Aalborg Storcenter
Fredag den 1. november holder Aalborg Storcenter åbent helt til kl. 22, hvor du kan opleve en aften fyldt med sjov, shopping og gode rabatter. De skyder julen i gang med julelys, gratis æbleskiver, musikalske indslag, Buller og meget mere.
Julelys tænding med gratis kaffe og æbleskiver
Vær klar foran Gul Indgang kl. 17:30, hvor Aalborg Storcenter tænder deres julelys og byder på julestemning. Aalborg Garden sørger for musikken, mens julelysene tændes på juletræet, rensdyr og indgangen med tusindvis af glitrende lys.
Efter lystændingen kan du få varmen på Centertorvet fra kl. 18:00, hvor de deler gratis kaffe og æbleskiver ud til de første 500 besøgende. Til de mindste er der rød saftevand, så hele familien kan hygge sig, mens I nyder den flotte juleudstilling i Aalborg Storcenter.
Nisseorkester med Aalborg Garden
Aalborg Garden spiller julen ind som nisseorkester foran Gul Indgang fra kl. 17:15. Efter julelys-tændingen marcherer de gennem centret og spreder julestemning med musik, inden de afslutter på Centertorvet, hvor du kan møde orkesteret.
Tyvstart din julegavehandel
Start julegaveindkøbene i Aalborg Storcenter allerede nu. På Centertorvet finder du blandt andet Henrik Ørsnes, The SONS og Matas med gode rabatter og tilbud. Nibe Bryghus vil også være til stede med særlige gaveæsker – perfekt som julegaver.
Masser af gode priser
Aalborg Storcenters 75 butikker står klar med skarpe priser og sjove aktiviteter til dig. På Aalborg Storcenters hjemmeside og på deres app kan du allerede nu få et overblik over butikkernes tilbud.
Pynt juletræer og vær kreativ
På Nytorv i Aalborg Storcenter kan du pynte bæredygtige juletræer med julepyntsmagneter og få inspiration til, hvordan du kan pynte dit eget juletræ derhjemme. Du kan også farvelægge dit eget juletræ sammen med Faber-Castell ved deres tegnestation.
Mød Aalborg Storcenters maskot
Aalborg Storcenters charmerende maskot, Buller, er i julehumør. Mød ham på Centertorvet og rundt omkring i centret fra kl. 17-21, hvor han deler krammere, selfies og overraskelser ud til både store og små.
Sæt kryds i kalenderen fredag den 1. november og tag hele familien med til en hyggelig aften fyldt med julestemning i Aalborg Storcenter. De glæder sig til at se dig.