Omvendt vælgermøde: Politikerne er på tilskuerpladserne

Oplev det omvendte vælgermøde, hvor politikere bliver udfordret af en række af pulserende kræfter, der i dén grad har noget på hjerte.
Om Rasmus Willig
Sociolog og CSR-chef i biotek- og kontraktforskningsselskabet Gubra, forsker i begrebet kritik, fhv. underviser på Roskilde Universitet, forfatter, fhv. skribent for dagbladet Information og er en af arkitekterne bag Politikens kritiker- og debattørskole.
Om Sigge Winther
”Dansk politik går i tomgang. Og det på trods af at 700.000 offentligt ansatte går på arbejde for at udforme og udrulle politikernes ønsker.” Sådan lyder det i en opsummering af Sigge Winthers netop udkomne bog Entreprenørstaten.
Sigge Winther er cand.scient.pol og ph.d i statskundskab, fhv. gæsteforsker på Berkeley, University of California og Fulbright Scholar på Columbia University, han har tidligere arbejdet i Finansministeriet som embedsmand. Han har været politisk analytiker i Politiken og er tidligere vært på Deadline, vicedirektør i DJØF og bestyrelsesmedlem i Planetary Impact Ventures.
Debatten finder sted:
Søndag d. 5 september 2021, kl. 14:30 i Musikkens Hus i Aalborg.
Du kan læse alt om de deltagende samt al praktisk information i billetlinket ovenfor.