NORDJYSK MADFESTIVAL: Herrego’ Yoga & Tapas
Måske har kvinderne i dit liv allerede tudet ørerne fulde af yogaens mange gavnlige effekter såsom afspænding og smidighed?
Men ved du også, at træningsformen er god til at opbygge styrke og mental robusthed? Er det måske ved at være tid til at prøve varen selv?
Så har du chancen nu, sammen med Steen Royberg fra Nordicals.
Yoga er også for dig, der søger lidt mere udfordring og fordybelse, og samtidig gerne vil have det sjovt. Vi møder Leder af YOGA HUSET Aalborg, Maj Ingemann-Molden i det ikoniske hus på Strandvejen, som vil guide os gennem en times yogaøvelser tilpasset nybegyndere fra kl. 16:00 – 17:00 (som selvfølgelig afpasses herrekroppen).
Slut yogaen af med et afslappende bad i lækre faciliteter og fortsæt herefter med at forkæle kroppen, med Tapas inspireret af lokale råvarer fra KaffeFair.
Dato og tid
Fredag d. 3. september 2021 kl. 16:00 til 21:00
Tilmeldingsfrist
Onsdag d. 1. september 2021 kl. 17:00
Læs alt om dagens program, menu samt køb dine billetter i billetlinket ovenfor.