Movie Night: Se “Saving Private Ryan” på Aalborg Streetfood

Aalborg Streetfood inviterer indenfor til ren og skær råhygge, når de hver anden torsdag, frem til jul, viser en go’ film, så du kan læne dig tilbage og nyde aftenen med gode venner!
Denne torsdag viser de et af Steven Spielsberg’s mange mesterværker – Saving Private Ryan med både Tom Hanks og Matt Damon på rollelisten.
For at skabe en realistisk form for had fra de andre soldater rettet mod den unge Private Ryan, fik Spielberg alle de andre skuespillere til at gennemgå flere dages intensiv militærtræning, hvor Mr. Damon slap, i håb om at det kunne fremme hadet, når kameraet var tændt. Se selv om du kan se forskellen på rendyrket had eller skuespil, når den barske krigsfilm, der vandt fem Oscars bliver sat på i Royal Hall.
Der er som altid gratis adgang!
Arrangementet finder sted:
Torsdag d. 11. november 2021, kl. 19:00 på Aalborg Streetfood i Aalborg Vestby.
Du kan læse alt om arrangementet i billetlinket ovenfor.