Mød vikingerne fra Røde Ravn

I weekenden 5. og 6. august indtager vikingerne fra gruppen Røde Ravn Vikingegården.
Oplev blandt andet:
- Hele dagen: Lav dit eget runearmbånd (Obs: materialegebyr på 25 kr.)
- Hele dagen: Våbenfortælling
- Fra kl. 10 og frem tilberedes der vikingmad, og der er mulighed for blandt andet at bage fladbrød. Der er smagsprøver til publikum, så længe lager haves.
- Kl. 11-13: Støb dit eget tinsmykke i smedjen (Obs: materialegebyr på 25 kr.)
- Om eftermiddagen mellem kl. 13.30 og 15 kan du møde en ung vikingepige, der ved rigtig meget om vikingelege og spil. Hun lærer de forskellige lege og spil til publikum – og tager også gerne imod en udfordring.