Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

6. september 2021
Kl. 16.00 - 16.30

Minikoncert: LYDMOR i Musikkens Hus

Oplev interview med Lydmor og Louise Reumert efterfulgt af minikoncert.

Om Lydmor
Den anderkendte og internationalt roste musiker Lydmor har markeret sig i mediebilledet og musikverdenen som både sangskriver, sanger og producer. Hendes elektroniske lydkunst kombineres ofte med et udtryksfuldt visuelt show til hendes koncerter, hvilket gør hver live-oplevelse med Lydmor unik. De seneste år har den danske kunstner desuden gjort sig bemærket som feministisk aktivist gennem hendes aktive deltagelse i debatten om kvinders plads i musikbranchen.

Siden sit gennembrud med albummet I told you I’d tell them our story i 2018, har Lydmor turneret i både Danmark og udlandet, og gennem tiden har hun gæstet mange af de store danske festivaler – heriblandt Northside, Tinderbox og Roskilde Festival. Hendes nyeste album Capacity, der udkom i starten af 2021, sætter personlige, følsomme og frygtløse ord på ligestillingsdebatten.

Om Louise Reumert
Louise Reumert er journalist; tv-programudvikler, digital mediespecialist, redaktør og tv-tilrettelægger. Hun har været ansat hos DR igennem 17 år og har brilleret som nyhedsreporter, tilrettelægger, redaktør og studievært hos blandt andet P1, P2, P3, DR1 og DR2. Senest som redaktør på Clement i Amerika på DR2. Sidenhen er Louise gået selvstændig med kommunikationsbureauet FUSE, der arbejder med eksekvering af kommunikation og forretningsstrategi. Derudover fungerer Louise som moderator ved konferencer og webinarer. Louise Reumert er uddannet cand.comm. i antropologi og kommunikation ved Roskilde Universitet i 2005.

Arrangementet finder sted: 

Mandag d. 6. september 2021, kl. 16:00 i Musikkens Hus i Aalborg. 

Du kan læse alt om arrangementet samt al praktisk information i billetlinket ovenfor.

 

Finder sted: Musikkens Hus