Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

4. marts 2023
Hele dagen

Lazarus- Teater Nordkraft

En af de bedste danske ungdomsromaner genopstår på scenen.

Bent Hallers mørkeste ungdomsroman ‘Lazarus’ fra 2012 er blandt de allermest læste bøger i folkeskolens ældste klasser.

Romanen fortæller historien om tvillingerne Aurora og Alvin, der er omgivet af et mørke, som de knapt selv forstår. De kommer fra et velstillet hjem, hvor mor er toppolitiker og far apoteker, hvor kendte kunstnere både hænger på væggene og er med ved husets mange middage. Tvillingerne slæber en duft af overlegenhed og exceptionalitet efter sig overalt, og stikker ud i den provinsby de bor i.

De er hinandens, udelukkende, og er uløseligt forbundne, til hverdag, efter skole og i tankerne. Men så dukker Lazarus op – eller, det kalder de ham i hvert fald. Og i en skæbnessvanger kærlighedstrekant trækkes de alle tre ned, i et mørke og en mystik som de ikke kan slippe ud af igen.

I ‘Lazarus’ kommer vi helt ind i teenagerlivets dybeste fortvivlelse og vildeste drømme.

Derind hvor køn, identitet og kærlighed vælges og fravælges, opbygges og nedbrydes – i forsøget på at komme tættere på et jeg, som hele tiden trues af total opløsning.

Varighed: Endnu ukendt
Anbefales til fra 15 år

 

Finder sted: Teater Nordkraft