Lasse Skriver

Ovenpå Lasse Skrivers første Danmarksturné i 2022-2023 og en storslået Store VEGA debut, er Lasse Skriver nu igen klar til at indtage de danske scener over hele landet, når han drager på efterårstuné i 2024.
Vi kender efterhånden alle historien om den unge tømrer, der med ungt mod og en stor drøm, tog chancen og trådte på skærmen foran hele landet i X-factor. Uanset udfaldet ville det vise sig at have været den rette beslutning for det unge talent. Lasse Skriver skrev hurtigt kontrakt med Sony i samme periode, og samarbejdet har siden mundet ud i en række af singler, heriblandt ”Like It”, ”Looking For Love”, ”Sometimes I Feel”, samt EP’en ”Love Is Strange”, der sammenlagt har flere millioner streams, samt lune radioplaceringer og tilføjelser til Spotify playlister.