Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

2. august 2025 Kl. 20.00

Lars Lilholt Band

Sin første sang skrev Lars Lilholt som bare 16-årig i 1969. Sit første album i eget navn udgav han i 1982 med titlen “Og fanden dukked’ op og sagde ja”.

Og den første koncert med, der i mellemtiden var blevet til Lars Lilholt Band, fandt sted i januar 1983 på spillestedet Sysseltinget i Hjørring.

Resten er moderne pophistorie med meget kraftige rødder i både folkemusikken og historien. I årtier har bandet præsteret at gennemføre en ret strabadserende stribe koncerter under det selvudnævnte kælenavn “De lyse nætters orkester” – for rumlen har været den samme årene igennem: hektisk øvelejr i foråret, ud på den store sommerturné for så at slappe af med at udtænke og indspille nyt materiale.

I eget navn har Lars Lilholt senest udsendt pladen “Drømmefanger” – og med hele Lars Lilholt Band er det seneste blevet til “Decameron”.

Oprindeligt har Lars Lilholt Band været lidt af et familieforetagende med både bror og søster i bandet, men i årenes løb er der blevet skiftet så kraftigt ud i flokken, at kun Lars Lilholt selv er tilbage sammen med guitaristen Gert Vincent.

Om sit meget omskiftelige liv har Lars Lilholt fortalt i selvbiografien “Drømme og dæmoner”.

 

 

Finder sted: Skråen

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.