Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

29. oktober 2021
Kl. 10.15 - 12.15

Kunsten Senior: Kom med bagom kulisserne på Kunsten

I denne omvisningsrække byder Kunsten dig inden for til fordybelse i og samtaler om kunsten over fire hyggelige formiddage på museet.

Kunsten Senior er for dig, der nyder at deltage i kulturlivet og holde dig orienteret i samfundet, og glæder dig ved at se på og at tale om kunst i selskab med andre. Hver gang vil en af Kunstens rutinerede og dygtige formidlere guide dig og dine medkursister gennem et tema, hvor din egen rige livserfaring kan perspektiveres til kunsten.

Efter en oplevelse i udstillingerne vil der serveres kaffe i Brasserie Kunsten, og sammen kan I snakke om de udstillinger og kunstværker, I har oplevet – hjulpet godt på vej af Kunstens formidler. Du kan komme på egen hånd eller i selskab med andre.

Denne fredag formiddag går I sammen bagom kulisserne på museet, og ser og hører om noget af alt det der foregår, men som man sjældent opdager som museumsbruger. Der vil blive talt om de forpligtelser et statsanerkendt museum, som Kunsten, har, og om ombygningen af Kunsten i 2014-2016, og hvad det har haft af betydning for museet. Og så får I lov til bl.a. at kigge ned i museets magasin, hvor nogle af alle de kunstværker, der ikke er udstillet, er samlet. Mon ikke der dukker mange gode minder fra museet, som har 50-års jubilæum næste år, op – åbningen, genåbningen, særlige udstillinger og hvad man ellers kan komme til at tænke på.

Man mødes hver gang i museets forhal kl. 10.15. 

Vær sikker på en plads og køb dine billetter til Kunsten Senior i billetlinket ovenfor.

 

Finder sted: Kunsten