Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

17. september 2021
Kl. 19.30 - fre Kl. 22.00

Koncert med Uffe Lorenzen & Lydsyn på Studenterhuset

Uffe Lorenzen & LydSyn annoncerer dansk forårsturné.

Danmarks ukronede syrerock-konge Uffe Lorenzen udgav den forgangne september sin tredje soloplade ‘Magisk Realisme’ til generel begejstring hos publikum og kritikere i kongeriget og hinsides. Efter udgivelsen gav han en stribe pandemi-regulerede solo-koncerter, senest på et udsolgt Bremen Teater i København. Nu har Lorenzen i mellemtiden samlet sig en god, gammeldags rock-trio under navnet LydSyn, som udover ham selv inkluderer musikerens gamle venner Palle Demant på bas og Jens Eyde på trommer. Under en nedlukket sommer i det satans år 2020 stod kedsomheden i fuldt flor og afsavnet for rocken voksede med. De tre stak hovederne sammen og tændte op, og formationen gav efterhånden mening i en sådan grad, at LydSyn nu kan annoncere en forårsturné på ti koncerter i hele landet. Med sig tager de et udpluk af Lorenzens bagkatalog med behændig vægt på det seneste, relativt rockede soloalbum, men også materiale fra ældre skiver i eget navn og ikke mindst gamle Spids Nøgenhat-sange – alt sammen i et energisk, rå-swingende old school rock n’ roll trio-format.

Koncerten finder sted: 

Fredag d. 17. september kl. 20:00 – Dørene åbner kl. 19:30 – på Studenterhuset i Aalborg. 

Du kan læse alt om aftenens band samt købe dine billetter i billetlinket ovenfor.

 

 

Finder sted: Studenterhuset