Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

28. juni 2022
Kl. 15.30 - tirs Kl. 12.00

Kom med Kunsten på gratis kunstvandringer i Aalborg

KunstGåturen i Aalborg SØ kommer bl.a. forbi skulpturen
KunstGåturen i Aalborg SØ kommer bl.a. forbi skulpturen "Isbjerg", der er opført af Knud Erik Christensen i 1999. Den står ved Fridtjof Nansens Vej. Foto: Kunsten

Medmindre du bor omkring Grønlands Torv, er det ikke sikkert, at du har opdaget al den spændende udendørs kunst, bydelen faktisk rummer.

Det er et kvarter fyldt med fine kunstoplevelser, der åbner sig for sanserne, hvis man lige får en hjælpende hånd – og den kommer nu fra museet Kunsten i Aalborg.

Kunsten har nemlig på opfordring fra Aalborg Kommune valgt Aalborg SØ som mål for en ny KunstGåtur, der er lagt på museets hjemmeside med interaktivt kort og en informerende tekst til hvert af de kunstværker, man kommer forbi på turen.

Første KunstGåtur er tirsdag 28. juni fra kl. 15.30-17.30. Denne tur er mest for voksne. Næste mulighed er tirsdag 5. juli fra kl. 10.00-12.00. Denne tur er også for børn og er tilrettelagt som en ’Familie-kunst-jagt’ med fortælling i børnehøjde og med kreativ leg undervejs.

Der er ingen tilmelding – bare mød op.

Hvad: KunstGåtur i Aalborg SØ
Hvor: Mødested på Grønlands Torv, Aalborg SØ
Hvornår: Tirsdag den 28. juni kl. 15.30-17.30 (for voksne). Tirsdag den 5. juli kl. 10.00-12.00 (for børn og familier)

 

Finder sted: Aalborg SØ