Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

30. august 2024
Kl. 22.00 - 22.59

K.LOUD + ALABU

K.LOUD

Kevin Kristoffer, bedre kendt som K.LOUD, er født og opvokset i Frederikshavn og flyttede til Aalborg i 2015. Hans passion for DJ’ing begyndte at blomstre under en lang sommerferie, hvor han brugte utallige timer på sit værelse med at eksperimentere med musik. Trods den hårde konkurrence i branchen, arbejdede Kevin frivilligt i to år på en mindre klub, hvilket hjalp ham med at skabe et navn for sig selv. Dette førte til en ansættelse på den anerkendte natklub Pigen & Trompeten i Jomfru Ane Gade. Herfra tog karrieren fart med bookinger over hele Danmark og senere også internationalt, herunder på den kendte klub Den Glade Viking i Bulgarien, hvor han skal optræde igen i år sammen med store navne som Switch Disco, Nathan Dawe og Martin Jensen.

K.LOUD skabte sit gennembrud inden for house-musikken og specialiserer sig i afrobeat og afrohouse. Hans unikke lyd kombinerer energiske rytmer og fængende melodier, hvilket skaber en uforglemmelig atmosfære på dansegulvet.

ALABU 

Genfødt som et kreativt kollektiv, fremstår ALABU som en elektronisk legeplads, hvor Crazy Daisy kolliderer med Berlin. Musikken vibrerer med kraft, tung bas og er gennemsyret af skæve, poetiske betragtninger, du ikke vidste, du manglede.
Gruppen skjuler sig bag hvide balaclavaer og DJØF-trøjer, frigjort fra egen forfængelighed, i jagten på total tilstedeværelse.
Med andre ord, det er en invitation til dans, hvor provins møder metropol.

Billetter købes i indgangen fra kl. 22

Fri entré for gæster der har været til Faustix + Ankerstjerne til Fredagsfest samme aften, så længe der er plads

 

Finder sted: Skråen