ANNONCE
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

20. november 2021
Kl. 20.00 - 26. nov

Gratis livestream på AAT Stream: “Livet – En Brugsanvisning”

“I HVER EN KROG, I HVER EN TING VENTER EN HISTORIE”

Ofte væver vores liv sig sammen med vores medmenneskers skæbner i langt højere grad, end vi lige aner. Ikke mindst dem, vi deler vægge, lofter og gulve med.

Ti autentiske aalborgensere og en enkelt skuespiller, Lars Topp Thomsen, iscenesætter Livet – en brugsanvisning i et lejlighedskompleks. Herfra livestreames det til publikum, som dermed får serveret ti simultane livsfortællinger – og midt i al tilfældigheden insisterer en skuespiller på, at det er her meningen med livet findes.

Lejlighedskompleksets ti beboere får deres liv undersøgt på kalejdoskopisk vis – rum for rum. Deres individuelle fortællinger væver sig ind og ud af hinanden i løbet af forestillingen, og de har først og fremmest én ting til fælles: Mødet med den rigmand, hvis ambitiøse livsprojekt kommer til at påvirke dem allesammen.

Forestillingen følger et sofistikeret tilfældighedsprincip, hvor historierne fortælles i en rækkefølge, som afgøres på samme måde som springeren i et skakspil bevæger sig. Instruktionen står Kristoffer Lundberg for, og forestillingen udgør hans praktikopgave ved Den Danske Scenekunstskole.

Stream forestillingen
Lørdag 20. november 2021
Mandag 22. november 2021
Onsdag 24. november 2021
Fredag 26. november 2021

Forestillingen streames på AAT Stream

 

Finder sted: Aalborg Teater