Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

16. maj 2026
Kl. 16:30 - 18:00

Fred på jord – en koncert med musik om fred, fordybelse og håb.

Sct. Pauls Cantori præsenterer i Budolfi Kirke koncerten Fred på jord med musik om fred, fordybelse og håb. 

Musikken indebærer både skønne, meditative og refleksive stemninger, og publikum vil til koncerten kunne opleve kontrasten mellem det dissonerende og det mere ”sangbare”, mellem tæt og stor klang, og gennem et bredt udvalg af værker. 

Selve programmet forener både ny og traditionel vokalmusik. Centralt i programmet står Arnold Schönbergs Friede auf Erden (1907) samt Bent Sørensens Lacrimosa (1985). Fælles for de to er deres langsommelighed og klangunivers, der bevæger sig i det dissonerende og ”fremmede” tonesprog. Disse værker skaber i relation til hinanden et rum med plads til eftertænksomhed i en urolig verden og til bønnen om fred. De to værker omsluttes af håbefulde forårstoner, herunder sange af Wilhelm Peterson-Berger og folkeligt genkendelige, danske forårssange, og forhåbentligt sender publikum ud i forårsaftenen med en følelse af ro og håb. 

Sct. Pauls Cantori er et professionelt vokalensemble med base i Aarhus under kunstnerisk og administrativ ledelse af Thomas Kristian Nielsen, samt organist David Peter Schmidt. Sangerne er fortrinsvist sangstuderende eller færdiguddannede fra Det Jyske Musikkonservatorium, og præsenteres i løbet af året som solister ved orkester- og solistkoncerter. Cantoriet har løbende samarbejder med flere af landsdelens førende orkestermusikere og ensembler, som Randers Kammerorkester, Århus Sinfonietta, Ensemble Hermes, samt musikergrupper fra både Aarhus og Odense Symfoniorkester. 

Thomas Kristian Nielsen, dirigent 

David Peter Schmidt, organist 

Sct. Pauls Cantori

 

Finder sted: Budolfi Kirke

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.