Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

20. april 2024
Kl. 10.00 - 11.00

Fortidsmindedag 2024: Besøg jættestuens gravkamre

Hvisselhøj sydvest for Brovst ligner ude fra en helt almindelig gravhøj, som man kan se mange andre steder rundt om i landet. Men Hvisselhøj er faktisk en enestående jættestue, der med sine gravkamre er helt unik i Danmark.

På årets fortidsmindedag tager arkæolog Thomas Rune Knudsen fra Nordjyske Museer besøgende med på rundtur inden for i jættestuens mørke indre, hvor han bl.a. fortæller om verdensklasse ingeniørkunst, som er flere århundreder ældre end pyramiderne i Egypten.

Arrangementet giver en indblik i de globale kontakter, der allerede fandtes i bondestenalderen (ca. 3200 f.Kr.), og efter Hvisselhøj går turen videre til naturskønne Alsbjerg Bakker, før den ender ved Blushøj. Sidstnævnte er en gravhøj fra bronzealderen med udsyn over Limfjorden.

Rundturen varer ca. en time, og det er gratis at deltage. Vi anbefaler fornuftigt fodtøj, slidstærkt tøj og en lommelygte til de eventyrlystne.

Fortidsmindedagen er en landsdækkende begivenhed, som arrangeres af danske museer i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen.

 

Finder sted: Brovst