Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

30. september 2021
Kl. 19.00 - 21.00

Foredrag om Dannebrog: Fra kongemærke til konditorkage

Ved Torben K. Nielsen, lektor og ph.d., Institut for Politik og Samfund, Aalborg Universitet

Det er overalt. Det røde flag med det hvide kors, som har haft stor betydning, siden det på en sommerdag i 1200-tallets Estland kom dalende ned fra himlen og sørgede for dansk sejr i korstogskrigen.

Myten og erindringen sidder dybt i os, men Dannebrog er også virkelighed. Staten, kongen og adelen tog nemlig flaget til sig, inden det i 1800-tallet blev for folket. I dag kipper vi med flaget, straks der er det mindste at fejre, og vi viser det frem året rundt i butikker og på markeder. Som nationalt symbol signalerer Dannebrog enhed, fællesskab og identitet – og sætter følelser i brand.

Foredraget er en del af en mindre foredragsrække om forskellige historiske emner.

På universiteter, arkiver, museer og i mange andre sammenhænge forskes der i historien som aldrig før. I Aalborg har det siden 1960’erne været fast tradition, at historieforskningens resultater præsenteres ved forskellige foredrag.

Målsætningen er at præsentere et bredt udvalg af den nyeste viden, der bidrager til aktuelle historierelaterede temaer og debatter lokalt, regionalt og nationalt. En lang række af landets toneangivende kulturhistorikere har derfor gennem årene gæstet Aalborg.

Foredraget finder sted: 
Torsdag 30. september 2021, kl. 19.00 på Aalborg Universitet, B21 – Auditorium 7 Badehusvej 21, over gården, 9000 Aalborg.

Køb din billet i billetlinket ovenfor.