ANNONCE
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

14. oktober 2021
Kl. 19.00 - 21.00

Foredrag om Christian 2. og Aalborg

Christian 2 havde omfattende politiske visioner under sin regeringstid i begyndelsen af 1500-tallet. Men hvor kom disse politiske planer fra, og hvad gik de ud på?

I 1800-tallet ændredes opfattelsen af Christian 2, og historikeren C.F Allen pegede som en af de første på mor Sigbrit som igangsætter. Hun var mor til Dyveke, som i en periode var kongens elskerinde. Hun var var kongens rådgiver, og særligt i årene 1517 til 1523 var mor Sigbrits indflydelse stor, da hun i disse år fungerede som en slags finansminister og rådgiver for kongen. I 1523 måtte de begge flygte fra Danmark grundet politisk uro.

Lars Bisgaard, som i 2019 udkom med en omfattende biografi om Christian 2, mener dog, at afgørende forhold peger imod opfattelsen af, at mor Sigbrit stod bag de mange politiske tiltag under Christian 2’s regeringsperiode.

Han mener, at man ved at forfølge andre spor kommer tættere på de magtdrømme, der blev tænkt af den visionære monark. Fx set i lyset af ægteskabet med Dronning Elisabeth, der var barnebarn af den tyske kejser.

Et centralt aspekt i Christian 2’s politiske visioner indgik også tanken om et nordisk handelskompagni, hvor Aalborg deltog. Materialet fra Aalborg er det bedste til at sandsynliggøre, at disse tanker allerede var i gang i 1517 – altså før mor Sigbrits gyldne år ved hoffet.

Foredraget finder sted:
Torsdag 14. oktober 2021, kl. 19:00 på Aalborg Universitet, B21 – Auditorium 7, Badehusvej 21, over gården, 9000 Aalborg.

Du kan læse alt om foredraget samt købe din billet i billetlinket ovenfor.

 

Finder sted: Aalborg Universitet