Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

24. april 2025
Kl. 19.00 - 21.00

Foredrag med Irene Thierry – fra cirkusbarn til cirkusdronning

Hvordan var det at vokse op som barn i et cirkus?

Den tidligere cirkusdirektør Irene Thierry kan 24. april opleves på Cirkusmuseet i Rold, hvor hun fortæller om at vokse op i og sidenhen videreføre familieforetagendet Cirkus Krone som både artist og direktør.

Irene Thierrys liv har i sandhed været anderledes end de flestes. Hendes far var gøgleren Regner Thierry, den karismatiske stifter af Cirkus Krone, og Irenes egen skæbne som cirkusartist blev beseglet allerede som treårig, da hun begyndte til ballet. Hun kastede sig senere over trapezkunsten og stepdans, og hun optrådte som artist i farens lille, charmerende cirkus.

Faren var gøgler af hjertet og opfandt blandt andet Manden med gummiansigtet og Kannibalerne fra Borneo. Da Irene overtog Cirkus Krone efter ham, blev det mere rendyrket cirkus dog stadig med et strøg af gøgl og med finurlige karakterer.

Irenes liv har gennem årene været fyldt af sjov og slid, men også af hårde kampe – både for at vinde respekt som kvindelig cirkusdirektør og for at bevare de stolte cirkustraditioner. Samtidig har det været en stor glæde at oplære nye generationer i cirkusfaget, som Irene elsker højt.

Alt dette kan du høre mere om til foredraget, og som afslutning på det hele tager hun sine stepsko på og ”stepper foredraget af” for publikum.

Irene Thierry er dette forår aktuel med biografien Jeg er født optimist, som naturligvis kan købes denne aften.

Der er kaffe/te med i prisen.

 

Finder sted: Cirkusmuseet i Rold

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.