Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

27. marts 2024
Kl. 15.00 - 16.30

Folk og fabrikker i Vestbyen – med besøg på Spritten

Som noget helt nyt lancerer Aalborg Historiske Museum i tæt samarbejde med Kunsthal Spritten en særlig byvandring i Aalborg Vestby med fokus på bydelens gamle fabrikker og mange arbejdere. En byvandring, der slutter indenfor på en af Aalborgs gamle og mest kendte fabrikker: Spritten.

Byvandringen tager udgangspunkt sidst i 1800-tallet, hvor Aalborg voksede ud over sine gamle købstadsgrænser. Købmandsbyen ændrede sig på ganske få år ret markant og var pludselig blevet til en moderne industriby med masser af rygende fabriksskorstene og tusindvis af nye arbejdere indvandret fra landet.

Vi begynder derfor i det gamle industriområde i midtbyen kendetegnet ved mindre fabrikker og bevæger os efterhånden ud til de nye fabrikker og arbejdere i Vestbyen. Vi kommer blandt andet forbi C. W. Obels Tobaksfabrik, der var en af byens største arbejdspladser i det 20. århundrede. Den lå oprindeligt i midtbyen ved den nuværende C. W. Obels Plads, men vi møder den på Strandvejen i Vestbyen, hvor den senere flyttede ud.