Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

3. august 2024
Kl. 12.00 - 13.30

Et varieret program med musik fra tre århundreder

Mozart skrev ikke kun sonater, kammermusik og operaer, men også musik for kuriøse instrumenter. Året inden han døde, fik han opgaven at komponere tre musikstykker til et stort urværk der havde små piber – ligesom et orgel. Det blev bl.a. til hans storslåede Fantasi i f-mol, som kan høres ved denne koncert.

Nicolas de Grigny er en af de mest fremtrædende franske barokmestre, til trods for at han blot blev 32 år gammel. Hans ”Veni Creator” er bygget over en af pinsens latinske hymner, og komponisten brillerer sig gennem fem satser på ægte fransk manér.

Peter Møller skrev hele seks orgelsymfonier, hvor af kun den fjerde er udgivet. Koncerten afsluttes med hans orgelsymfoni nr. 3.

Ørjan Horn Johansen (f. 1969) er opvokset i Brønnøysund i Nord-Norge. Tog organisteksamen fra konservatoriet i Trondheim og senere studier i Stuttgart, hvor han aflagde solisteksamen. Fra februar 1998 har han været ansat i Helligaandskirken i København.

 

Finder sted: Budolfi Kirke