En aften med Hugorm feat. Frank Hvam
Hvad får man, hvis man blander Simon Kvamm og resten af Hugorm med Frank Hvam? Et musikalsk show in the making inspireret af Talking Heads-koncertfilmen Stop making Sense og The Muppet Show. Måske. Måske noget helt andet.
Sidste år fik danskerne en smagsprøve på den sjove kombination af Hugorm og Frank Hvam, da de sammen udgav sangen Mig og Frank, som en slags slagsang til DR2-serien Make badminton great again, hvor Hvam forsøge at genopleve dansk badmintons mediemæssige storhed. Nu skal de igen lege sammen i et helt nyt og anderledes format.