Ekstrakoncert: Pernille Rosendahl på Kunsten

Kom til intimkoncert med Pernille Rosendahl i de smukke rammer på Kunsten til september. Dette er en ekstra koncert grundet den store efterspørgsel på billetter.
’Vi er alle små mennesker på en stor planet, og netop i den erkendelse giver musikken mening. Musikken taler til vores fælles hukommelsescenter og spiller på vores sjælestrenge, så man kan mærke sig selv og finde retning,’ forklarer Pernille.
Til efteråret vil Pernille fremføre et intenst og nærværende repertoire fra hele sit bagkatalog, toppet med egne fortolkninger af nogle af Danmarks mest velskrevne salmer som klinger dybt i folkeåndens navn.