Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

15. februar 2022
Hele dagen

Edward Albee’s “Hvem er Bange for Virginia Woolf?” på Aalborg Teater

“JEG AFSKYR MIG SELV!”

Nogle mennesker har brug for en helt særlig ingrediens, hvis de skal mærke, at de endnu er i live: Smerte. Både den smerte, man selv kan mærke, og den, man kan påføre andre. I smerten ligger vejen til frigørelsen, fantasien, kreativiteten og skaberkraften. I smerten ligger kimen til den menneskelige udvikling.

Historieprofessor George og hans kone Martha er hjemvendt efter en fakultetsfest på det universitet i New England, hvor George er ansat. Martha mødte et ungt par ved festen, og uden at George ved det, har hun inviteret dem med hjem til en drink.

Først bliver det unge par blot tilskuere til George og Marthas modbydelige verbale angreb på hinanden. Men snart bliver de hvirvlet ind i værternes indbyrdes kamp – og samtidig også ofre for George og Marthas både kreative og perfide humor. I løbet af forestillingens tre akter bliver udvekslingerne endnu mere afstumpede og absurde, og resultatet er et smerteligt opgør med de forventninger, som det moderne samfund har til sine borgere.

Edward Albees Tony-vindende forestilling debuterede på Broadway i 1962 og blev efterfølgende filmatiseret med hele 5 Oscars til følge. I denne opsætning indtager Martin Ringsmose og Marie Knudsen Fogh rollerne som George og Martha. Teaterdirektør Hans Henriksen instruerer, mens hans makker gennem snart 20 år, Nicolaj Spangaa, står for scenografien.

 

Finder sted: Aalborg Teater