Dodo & The Dodo’s
Stort hit lige fra første single. Og et endnu større hit lige fra første album.
Sådan er virkeligheden for poporkestret Dodo & The Dodos. der har eksisteret siden 1986, og som i sin tid bragede igennem som ingen andre før eller siden med debutalbummet “Dodo & The Dodos”, efter at have fyret ganske alvorligt op under det med først og fremmest “Giv mig hvad du har” og “Go’ nat”.
Og interessen blev bestemt ikke mindre ved lyden af et nummer som eksempelvis “Penge”.
Allerede året efter første album indspillede og udgav Dodo & The Dodos på en særdeles kraftig skylle af succes andet album, der satte yderligere skub i fanskaren med blandt andre “Sømand af verden” og “Hvis det bli’r”.
Med tredje og fjerde album kom yderligere sange som “Vi gør det, vi ka’ li'”, “Giv mig skibene tilbage”, “Lev livet nu” og “Pigen med det røde hår” til.
Siden er det blevet til både et femte og sjette album og såmænd også en liveudgivelse og en opdatering af de første sange, kaldet “Upgrade”, uden dog at skabe helt samme interesse som i de allerførste år. Dengang – inden første album – var publikum i den grad sporet ind på først og fremmest forsangeren Dodo, takket være VM-slagsangen “Re-Sepp-Ten” i 1986.
Fra først til sidst har Dodo & The Dodos haft et solidt tag i publikum og har altid formået at få endnu en fest ud af alle de mange kendte, gamle genhør.