“Dino in the Dark” i julen i Aalborg Zoo

Vi kan ikke være de eneste, der tæller ned til årets Jul i Zoo?
Nu har Aalborg Zoo dog afsløret, at der er flere store grunde til at glæde sig i år.
Til dette års Jul i Zoo kan du for første gang også udforske mørket og gå indenfor i dinosaurudstillingen Dino in the dark.
Der bliver kig til stjernehimmel og månelys, og Aalborg Zoo leger med de store fortidsdyrs dramatiske silhuetter og skygger.
Du undgår nok ikke et lille julegys, hvis du lader fantasien få frit løb i mørket, og måske er det en god idé, at de mindste holder mor eller far i hånden, når I går på opdagelse i det dunkle univers.
Jul i Zoo åbner 12. november. Se åbningstider og events her og i billetlinket ovenfor.