Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

7. december 2024
Kl. 12.30 - 13.15

Det’ for børn: Mystisk medicin i det gamle apotek

I næsten 350 år lå der et apotek i Jens Bangs Stenhus. Nu kan børnene tage far og mor med op på stenhusets loft og lære at lave gammeldags medicin.

Her kan I slå tabletter på verdens første tabletmaskine, blande brusende medicinsk sodavand i den magiske kande og lave tandpulver af blæksprutteskaller og røde lus. I får også lov at smage på apotekerens lakridspastiller.

Før vi går i gang med at blande medicin, får I en kort rundvisning i alle tingene fra det gamle apotek. Her er hundredvis af krukker, skuffer og andre beholdere med alle de råvarer, som apotekeren skulle bruge for at blande medicin. Urter fra alverdens lande, magisk jord fra Malta og tørret blod fra en ged. I får også mulighed for at se alle destillationsapparaterne, mikroskopet og al det andet udstyr, som apotekeren brugte, når han lavede medicin.

Aktiviteten er især for børnefamilier med børn fra ca. syv år og op, men alle er velkomne.

Bemærk, at adgang til Apotekersamlingen foregår via trappe til 4. sal. Der er ingen elevator eller anden adgangsvej egnet for barnevogne, kørestole eller gangbesværede.

Mødestedet er i museumsbutikken i stenhusets stueetage.

I museumsbutikken er der samme dag gratis smagsprøver gammeldags julegodter i form af kandiseret ingefær – og for de voksne er der også mulighed for at smage renæssance-elskovsmidlet Ipocras. Det er også i butikken, man kan købe varer som eksempelvis lakridstandpasta og gammeldags og spiselige sukkerstokke til juletræet.

 

Finder sted: Jens Bangs Stenhus

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.