Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

18. oktober 2023
Kl. 10.00 - 14.00

Den Store Skattejagt

Vi laver byens største skattejagt i uge 42 i samarbjede med Aalborg City Forening.
Den Store Skattejagt finder sted hele tre gange i løbet af efterårsferien, så der er masser af muligheder for nogle sjove timer alene eller i selskab med venner eller familie.

𝗗𝗲𝗹𝘁𝗮𝗴 𝗳ø𝗹𝗴𝗲𝗻𝗱𝗲 𝗱𝗮𝗴𝗲:

  • Mandag 16. oktober, onsdag 18. oktober og fredag 20. oktober fra kl. 10.00 – 14.00.
  • Det er ikke kun forbeholdt familier, for der er masser af fede præmier på spil og rabatter, som også kan bruges af voksne.
  • Prisen er kr. 50,- for en familiebillet.
  • Og 25,- for en enkeltbillet.

𝗠𝗮𝘀𝘀𝗲𝗿 𝗮𝗳 𝗽𝗿æ𝗺𝗶𝗲𝗿 𝗼𝗴 𝘃𝗶𝗻𝗱𝗲𝗿𝗰𝗵𝗮𝗻𝗰𝗲𝗿

Der er en sand kavalkade af lækre præmier, og masser af vinderchancer i vente i Den Store Skattejagt.
Samtidig er der lagt op til en god time eller to, hvor man hygger sig som familie eller venner, mens man jagter ledetråde rundt omkring i Aalborgs midtby.
Det bedste af det hele er endda, at ingen af skattejagterne er ens.
Det betyder, at der er nye ledetråde samt præmier hver eneste gang, så man med fordel kan deltage flere gange.
Deltagerne skal forbi 12 poster på hver Skattejagt, hvor der hvert sted skal svares på et spørgsmål og finder frem til et bogstav.
Til sidst danner alle bogstaverne et ord.
Skattejagten er for børn og voksne i alle aldre.
Den starter og slutter på Nytorv i hjertet af Aalborg. Kl. 14.00 trækker vi lod om alle ekstra præmierne, så der skal man være på Nytorv for at vinde.

𝗩𝗶𝗻𝗱 𝗳𝗲𝗱𝗲 𝗽𝗿æ𝗺𝗶𝗲𝗿 𝗼𝗴 𝗳𝗮̊ 𝗴𝗼𝗱𝗲 𝗳𝗼𝗿𝗱𝗲𝗹𝗲

Deltagerne kommer ud i byen, hvor de skal løse nogle opgaver som giver dem mulighed for, at vinde en masse fede præmier fra byens forretninger og seværdigheder.
Samtidig vil der også være gode rabatter og gratis ting, som man kun kan få som deltager af Skattejagten.
Man behøver ikke at komme på et bestemt tidspunkt, men opgaverne skal bare løses i det tidsrum, hvor alle vinderne så trækkes til sidst. Man skal være tilstede kl. 14.00 for at kunne vinde de ekstra præmier.

Sted: Nytorv ved Salling

 

Finder sted: Aalborg / Nytorv