Demokratiets Genklang: Kom til Danmarks nye demokratifestival i Musikkens Hus
“Sammen bruger vi kunsten til at skabe opmærksomhed omkring: ansvar, demokrati og klima. Det er præcis, hvad Demokratiets Genklang skal.”
Svend Brinkmann, Lars Løkke Rasmussen, Kristian Thulesen Dahl, Pernille Vermund, Mai Villadsen; programmet er fyldt med prominente navne, i form af partiledere, musikere og kunstnere, når Musikkens Hus i samarbejde med Clement Behrendt Kjersgaard for første gang slår dørene op til Danmarks nye demokratifestival den 5.-6. september 2021.
På scenen står både partiledere, eksperter, aktivister og kunstnere, men i samtalen er det vigtigste: Borgerne, der får ordet til alle arrangementerne. Debatterne streames live.
Festival finder sted i hele Musikkens Hus og så er der altså gratis entré til alle debatter og minikoncerter!
Festivalen finder sted:
Søndag d. 5. september 2021, fra kl. 10:00 til 21:30.
Mandag d. 6. september 2021, fra. kl. 10:00 til 19:00.
Du kan læse alt om festivalens program og meget mere om de forskellige dage i billetlinket ovenfor.