Danmarks største pladebørs kommer til Nordkraft
Det er et tilbagevendende højdepunkt for musikelskere, når Pladebørs hvert år slår dørene op til et sandt mekka af vinylplader og CD’er i Nordkraft.
Nu har arrangøren netop annonceret, at den næste Pladebørs afholdes lørdag den 2. april 2022. Det bliver selvfølgelig i Kedelhallen i Nordkraft som vanligt.
Pladebørs i Nordkraft er faktisk Danmarks største marked for køb, salg & bytte af brugt & ny musik, primært LP’er – men der er også CD’er og andet merchandise.
Du finder musik til enhver smag; rock, funk, metal, soul, pop, klassisk, dansk, jazz, country … Med mere end 100.000 plader og stort udvalg af CD’er, finder du helt sikkert musik til din smag.
Læs hele vores artikel om arrangementet her.
Du finder alt du behøver vide om arrangementet i billetlinket ovenfor.