Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

30. april 2023
Hele dagen

Cirkelines Museskole – Teater Nordkraft

Det bliver ren nostalgi når den karakteristiske alf med det strittende sorte hår, den røde sortprikkede kjole, de bare fødder og hendes musevenner, Ingolf og Frederik tager på turné med “Cirkelines museskole”. Giv dine børn eller børnebørn en lærerig og underholdende oplevelse med denne magiske teaterforestilling.

Ingolf og Frederik skal lære bogstaverne at kende, så derfor har Cirkeline lavet en skole. Hun lærer musene om alfabetet og bogstaverne, hvordan de ser ud, hvilke lyde de siger, og hvad der rimer på dem. Undervisningen foregår både indenfor og ude i haven. Musene og publikum bliver præsenteret for forskellige bogstaver, hvad der starter med de forskellige bogstaver og hvilke ord der rimer på.

Varighed ca. 45 minutter
Anbefales til aldersgruppen 2-6 år.

En del af Teater Nordkrafts børnerabat hvor du får tre børneforestillinger for 135 kr.
Denne forestilling er en del af rabatgruppen 2-4 år.
Løssalgsbilletter koster 85,- per person.

Forestillingen indgår i Teater Nordkrafts børnerabat, hvor du får tre forestillinger for i alt 135,- kroner hvis du køber dem samlet – altså en stykpris på 45,- kroner ved køb af 3.

Rabatten gælder uanset om du er privatkunde eller institution. Privatkunder kan booke 3 for 135 enten på hjemmesiden eller på vores bookingsportal. Institutioner og større grupper kan kun booke via bookingportalen.

Du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte os på billet@teaternordkraft.dk eller 98 111 666, hvis du er i tvivl om hvordan du skal booke.

Respekter aldersgrænserne
Vi har udvalgt tre forestillinger til 2-4 årige, og tre forestillinger til 4-6 årige. Du kan enten holde dig til én aldersgruppe eller mixe dine tre forestillinger på tværs, hvis du vil have børn i forskellige aldre med.

Rabatten er den samme. Vi beder dig om altid at overholde aldersgrænserne for de enkelte forestillinger. Børneteatrene har stor erfaring med at spille teater for børn i forskellige aldre, og de tilrettelægger forestillingen så den passer til aldersgruppen. Det bliver en bedre oplevelse for alle, hvis aldersgrænserne respekteres.

 

Finder sted: Teater Nordkraft