Catherine Opie – 700 Nimes Road
Kom med ind i den afdøde skuespiller, diva og legende Elizabeth Taylor’s fashionable hjem, hvor den anerkendte kunstfotograf Catherine Opie (f. 1961) helt eksklusivt fik lov til at komme helt tæt på med sit kamera.
Udstillingen er et tankevækkende, intimt indblik i Taylors liv – og ikke mindst et rørende møde mellem to meget forskellige kvinder: Den ombejlede, klassiske diva, der lever i overflod, og den socialt bevidste fotograf, der ellers normalt retter linsen mod samfundets svageste.
For første gang nogensinde og kort før sin død gav hun fotografen tilladelse til at forevige sine private gemakker. Og det var umiddelbart sin egen modsætning, som hun lukkede ind i sit hjem – nemlig Catherine Opie, der er kendt for at udforske subkulturer som queer-kulturen og LGBT+-miljøet og for i udpræget grad at anvende sin personlige historie og oplevelser som lesbisk kvinde.
Udstillingen er tilgængelig på kunsten til og med søndag d. 3. oktober 2021.
I perioden 9. august til 23. september er der kun adgang til Formens magi og Catherine Opie – 700 Nimes Road, så her er entréprisen 80 kr. Uden for perioden er entréprisen 120 kr.
Du kan læse alt om udstillingen samt entrépriser i billetlinket ovenfor.