Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

9. august 2023
Kl. 19.00 - 20.30

Byvandring – Hekse, spøgelser og bloddryppende historier

Nu kan du komme med på en uhyggelig byvandring i Aalborg. Her fortælles bloddryppende historier fra byens fortid – fra bødlens arbejde på Gammeltorv til hekse, varulve og spøgelser – og der er garanti for et godt gys undervejs. Aalborgs fortid gemmer nemlig på mange grumme historier om pest og borgerkrig, henrettelser, tortur og hekseforfølgelser.

Du kommer blandt andet tilbage til begyndelsen af 1600-tallet, hvor alle troede på hekse og trolde. Her så Peder Poulsen med egne øjne gennem et vindue en hekseforsamling, som udførte et særligt hekseritual. Sådan går historien i hvert fald. Men sikkert er det, at Peder Poulsens vidneudsagn senere var medvirkende til, at Dorthe Jensdatter Kjærulf blev dømt for trolddom og brændt på bålet som heks i 1620.