Branco

Bag kunstnernavnet Branco gemmer sig den dansk-filippinske rapper og musiker Benjamin Cimatu, som har været aktiv siden 2011, og som har skiftet mellem at kalde sig Branco og Benny Branco.
Sin debut har han fået i rapgrupperne MellemFingaMuzik og Molotov Movement, ofte omtalt som M.O.L.O., inden han i 2019 slog til med den første af – skulle det vise sig – tre udgivelser med titlen “Baba Business”. Tredje og sidste album er udkommet i 2024.
Sammen med Gilli har han i 2020 udsendt albummet “Euro Connection”, og sammen med Node har han i 2023 udsendt albummet “Brancs & Reggie”.
Sit gennembrud har Branco fået i 2019 med nummeret “London Town” sammen med Gilli.