Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

6. september 2021
Kl. 09.00 - 14.00

Børnerettigheder & Ballerina Bulldog

Til Demokratiets Genklang den 5.-6. september har børn og unge mulighed for gennem kreative papirklip, magiske fortællinger og inspirerende samtaler at lære om deres rettigheder og at stå ved dem, de er.

En ballerina; helt fin og skrøbelig udenpå, der danser sig gennem livet med selvsikkerhed og styrke indeni. En styrke hun bærer med sig i sine ”power tools”. Papirkunstner Bit Vejle vil med papirsklip og fortællingen om Ballerina Bulldog lære børn og unge at stå ved sig selv og tage ansvar for deres egen dans gennem livet.

Turen starter på Musikkens Plads til udstillingen om FN’s verdensmål og fortsætter derefter ind i Musikkens Hus, gennem Ballerina Bulldogs ballerinaskov og ind i Intimsalen. Her vil de opdage at de befinder sig i Fundamentet – lige under Limfjorden. Og netop Limfjorden har dannet rammerne for Musikkens Hus’ arkitektur: De bølgede lys på Musikkens Plads, der førte dem til den bølgede hovedindgang, orgelet i koncertsalen, trappen i foyeren – og helt ind til Intimsalen: Amøberne på væggen. Designet minder os om vores ansvar. Ansvaret for miljøet. Ansvaret for klimaet. Ansvaret for os selv og hinanden.

I løbet af rejsen vil de unge med hjælp fra papirkunstner Bit Vejle og Ung Aalborg lære om deres ansvar, rettigheder, hvordan vi taler til hinanden online og at stå ved sig selv.

Arrangementet afsluttes med en workshop, hvor de unge får lov at tegne deres eget power tool på en ”amøbe”, sætte en magnet på og tage den med hjem, som deres eget bæredygtige kunstværk, der vil minde dem om, hvem de er, og hvordan de taler til andre på de sociale medier.

Arrangementet finder sted: 

Mandag d. 6 september 2021, kl. 9:00 og kl. 12.00 i Musikkens Hus’ Intimsal i Aalborg. 

Du kan læse alt om arrangementet samt al praktisk information i billetlinket ovenfor.

 

Finder sted: Musikkens Hus