Billetsalg: Kom til eksklusiv visning af den nye Buster-film i Aalborg

I år kan vi se frem til, at den populære børnebog bliver filmatiseret i en helt ny filmversion med titlen Buster Oregon Mortensen.
Filmen havde premiere over landet den 17. juni, men har familien endnu ikke haft mulighed for at se den nye film, har vi fundet en oplagt mulighed i næste uge.
Mød skuespillerne og se filmen i City Syd
Tirsdag den 29. juni kl. 13.30 (filmen starter kl. 14.00) kan du nemlig opleve filmen i Nordisk Film Biografer City Syd og oven i hatten har du mulighed for at møde tre markante karakterer fra filmen.
Det er nemlig ingen ringere end Buster (Manfred Weber), Ingeborg (Kerstin Jannerup Gjesing) og Joey Moe (kunstneren bag filmens titelsang), som kommer på besøg i udvalgte biografer over hele landet – og altså også her i Aalborg.