Kalder alle Swifties!: Kæmpe Taylor Swift-show kommer til Aalborg

Find dine cowboystøvler og friendship bracelets frem!
Til september bliver Aalborg Kongres & Kultur Center forvandlet til en Taylor Swift-temaaften, når hyldestshowet Taylor Fever inviterer til sang og dans lørdag 6. september 2025 kl. 20.
Shake it Off, We Are Never Getting Back Together, Cruel Summer, Karma og mange, mange flere af Taylor Swifts ikoniske hits kan publikum se frem til at opleve, når Taylor Fever gæster AKKC’s Europahallen.
Fejring af Taylor Swifts musik
Taylor Fever er et hyldestshow, der bringer magien fra megastjernen Taylor Swifts musik til live i et spektakulært sceneshow.
Med fantastiske dansere på scenen skabes den perfekte Eras Tour-stemning, der garanterer en uforglemmelig oplevelse for folk i alle aldre. Showet har tidligere modtaget femstjernede anmeldelser i hele Storbritannien og Irland.

Selvom det ikke er den rigtige Taylor Swift, der gæster AKKC, kan publikum se frem til en fantastisk præstation både på vokal, dans, kostumer og energi.
Hyldestshowet fejrer Taylor Swifts brede musikalske repertoire, der rækker fra country til pop og fra hjerteskærende ballader til energiske hits. Der er noget for enhver smag, når Taylor Fever rammer scenen.
Missede du The Eras Tour?
Taylor Swifts verdensomspændende The Eras Tour har været en af de mest omtalte turnéer i nyere tid. Turnéen, der startede den 17. marts 2023 og sluttede den 8. december 2024, er hendes største til dato.
The Eras Tour fejrer Taylor Swifts musikalske rejse gennem årene, hvor hvert segment af showet repræsenterer en æra i hendes karriere – fra debutalbummet til hendes seneste udgivelser.
Så fik du ikke muligheden for at opleve The Eras Tour live, eller vil du bare gerne genopleve magien, så gå ikke glip af denne chance for at deltage i den største fanfest, når Taylor Fever kommer til Aalborg og genskaber Taylor Swifts musikalske univers.
Billetter til denne kæmpe Taylor Swift hyldestfest kan købes allerede nu på linket her eller i AKKC’s billetkontor.