Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Nybagt brød og overdådige kager: Kim åbner nyt bageri i Vestbyen

groen-bakery-and-cafe-3

De seneste år har der været meget tomt i Pandekagehusets gamle lokaler på Bådehavnsvej i Vestbyen, men efter nytår begyndte der så småt at ske noget i lokalerne.

Og kigger man ind ad de store vinduer nu, så kigger man direkte ind i ovnene hos det nye Grøn Bakery And Café.

Manden bag er Kim Grøn, der oprindeligt kommer fra Hjørring og har mange års erfaring med bagværk bag sig. Da han i sin tid blev udlært, var han den yngste nogensinde med sine kun 17 år. Siden da har han arbejdet mange forskellige steder og senest hos Meyers i København.

På det seneste har idéen om sit eget sted dog ligget og ulmet, hvilket har betydet, at Kim har kigget efter lokaler det sidste års tid.

Pludselig fik han et godt tip.

“Min datter læser på universitet i byen, og hun så, at lokalerne her var ledige. Det er bare de helt perfekte lokaler, så vi slog til,” fortæller Kim Grøn.

De helt perfekte lokaler har nu fået en gedigen overhaling, så de står knivskarpt til åbningen på lørdag med helt nye toiletfaciliteter og hyggelige lounge områder.

Og ovne – masser af ovne.

Nybagt brød og overdådige kager: Kim åbner nyt bageri i Vestbyen

Kreativitet og kvalitet

Grøn Café & Bakery kommer til at have sit helt klare fokus på lækre og friske kvalitetsvarer.

Menuen står blandt andet på brød, sandwich, surdejsboller og snurrer i alle afskygninger.

Kim og hans kollegaer møder ind hver morgen klokken 5 og bager den første omgang brød, og det bliver de ved med hele dagen. På den måde er gæsterne altid sikret friskt brød, der aldrig er mere end tre timer gammelt.

Derudover vil montrene også bugne af overdådige kager, som Kim har været i New York for at blive inspireret til. Der bliver især masser af croissanter – både med sødt og salt fyld.

Udover det faste sortiment af brød og croissanterne vil der også være luksus-romkugler en gang om måneden, og måske også en brunchtallerken til sommer.

“Der skal være plads til, at jeg kan lege en masse med det og være kreativ. Jeg har en lang karriere bag mig med masser af pres på. Nu handler det om, at jeg skal hygge mig med at giver kunderne en lækker oplevelse.”

Stor åbningsfest på lørdag

Det hele skydes i gang allerede nu på lørdag d. 1. marts kl. 7, hvor der vil være gratis kaffe og boller til de første 50 gæster.

Senere på dagen disker Kim op med et udvalg af fastelavnsboller. 400 fastelavnsboller bliver der bagt både lørdag og søndag morgen. Fastelavnsbollerne kan fåes til og med mandag.

Grøn Bakery & Café findes på Bådehavnsvej 13 og har åbent alle hverdage kl. 6-17 og i weekenden kl. 7-16. 

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.