Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

En byvandring der er værd at prøve: Her får du Aalborgs lækreste kager

Af Stine Kjølby Christensen

Nogle er mørke, nogle er lyse.

Nogle er sure, andre er søde. Nogle knaser, andre glider lige ned.

Ja, vi taler selvfølelig om kage.

Historisk set har den danske kage en lang historie bag sig.

Faktisk er mange kendte kager opfundet af danske bagere gennem de sidste århundreder; heriblandt Othello-kagen, Sarah Bernhardt, Hindbærsnitten og mange, mange flere.

Danskerne elsker kage. Hele året rundt. Men der sker nu alligevel noget særligt, når kalenderen skifter over til efterår og tanken om, hvorvidt bikinien passer, bliver pakket ligeså langt væk som den dårlige samvittighed.

Nu gælder det bare om at nyde synet af Aalborgs bronzefarvede landskaber, duften af nyfaldne blade og selvfølgelig smagen af din absolutte favoritkage.

En byvandring der er værd at prøve: Her får du Aalborgs lækreste kager

Også i Aalborg findes der flere steder, der særligt specialiserer sig i kagekunsten – sounds like at dream job to me!

De kommer i buffeter, de kommer blendede, og de kommer som is: alt er muligt!

Vi har derfor endnu engang været på en udmattende byvandring – i jagten på byens allerbedste kage.

Vores eneste krav var at stederne på den ene eller anden måde skulle udmærke sig på kagefronten, og derudover tilbyde siddepladser, hvor man kunne nyde vidunderet i ro og mag.

Behag Din Smag, Slotsgade 16A

På Gabels Torv, midt i det pulserende byliv, finder man én af byens mest velbesøgte kaffebarer, Behag din Smag.

Her er der fokus på smag og kvalitet hele vejen rundt – og hvis der er noget, de kan finde ud af, så er det altså at behage min smag.

En byvandring der er værd at prøve: Her får du Aalborgs lækreste kager

Når man træder ind i kaffebaren, bliver man straks mødt af duften af friskmalede kaffebønner, lyden af mælkesteameren og ikke mindst et væld af bagværk.

Og modsat mange andre kaffebarer, så bliver det hele også bagt kun ganske få meter væk fra den montre, hvor de bagefter ender i.

Dynamik er også et af kodeordene bag det søde koncept – udvalget skifter nemlig hele tiden, så da vi en dag faldt over et “Endnu en nyhed: Cheesecake m/havtorn og citrus. Undskyld jeg bander, men den er f…… god!”-opslag på Behag Din Smags Instagram, vidste vi godt, at det gjaldt om at løbe stærkt!

En byvandring der er værd at prøve: Her får du Aalborgs lækreste kager

Kaffebarens bager havde nemlig tryllet med havtorn fra et familiemedlems have, lemon og en knasende sprød bund. Vi nåede det heldigvis – og undskyld vi bander, men den var f…… god!!!

Til “dessert” valgte vi et stykke syndigt (sorry, not sorry!) gulerodskage, der som én af de eneste altid er at finde i montreen. “Vi tør ikke andet.” udtaler indehaveren, Lene Hyldahl, sig om den sag.

 Vi kan dermed finde 0 gode grunde til ikke at kigge forbi Behag Din Smag, hvis du er sulten efter lidt selvforkælelse.

Og nåeh ja, kaffen er også reeeeeet så god.

En byvandring der er værd at prøve: Her får du Aalborgs lækreste kager

Good Life Society, Nørregade 25

Havde vi været i England, var klokken uden tvivl Tea O’clock. 

Hos Good Life Society i bunden af Nørregade er klokken altid tid til kage. Og kaffe. Og the, for den sags skyld. Og når vi nu er i gang, så kunne vi også lige fremhæve deres voldsomt lækre kakao, der scorede toppoint i vores kakao-guide. 

En byvandring der er værd at prøve: Her får du Aalborgs lækreste kager

Men tilbage til dét, det hele handler om: Kage. Hos Good Life Society, der vel nok er byens eneste “salon”, er der altid et væld af søde valgmuligheder.

“Yndig” er vel nok det nærmeste ord vi kommer en komplet og dækkende beskrivelser over indretningen såvel som bagværket.

Skal vi være lidt mere konkrete med bagværket, så popper ord som “vanvittig lækker”, “fuldstændig uimodståelig” og “HAR JEG ALLEREDE SPIST DEN?!?!?!?” også op.

En byvandring der er værd at prøve: Her får du Aalborgs lækreste kager

Også her skifter udvalget efter vind, vejr, humør, stjernetegn … men netop denne dag viste sig at være et virkelig godt valg.

Vi fik nemlig mulighed for at stifte bekendtskab med eksempelvis denne frække brownie, der med sine knasende nødder og smeltet karamel fik kageenglene til at synge af fryd.

En byvandring der er værd at prøve: Her får du Aalborgs lækreste kager

Altså – mere #instaworthy bliver det næsten ikke, vel?

Penny Lane, Boulevarden 1

Hvis man kan tillade sig at kåre en kagedronning i byen, så må pladsen næsten gå til Penny Lane på Boulevarden.

I kælderen knokler konditorer og bagere natten lang ud fra stolte håndværkstraditioner – og når man først får øje på den provokerende kagemontre, og der bliver spurgt til, hvad man kunne tænke sig, er det nærmest umuligt ikke at udbryde: “DET HELE!”

En byvandring der er værd at prøve: Her får du Aalborgs lækreste kager

Vi så os derfor nødsagede til at bestille lidt af hvert:

Den uimodståelige (lemon curd, hvid chokolademousse, lakridsstøv. Sweet lord.), peanutkugler (peanuts, dadler, rosiner: fri for både sukker, gluten og dårlig smag), bærtærte med guldstøv og sidst, men ikke mindst, en lemon marengs.

En byvandring der er værd at prøve: Her får du Aalborgs lækreste kager

Det er svært at beskrive denne oplevelse med ord – den nærmeste forklaring går nok på, at det var som at træde direkte ind i (kage)himmeriget – uanset hvilket guddommelige stykke, vi stak gaflen ned i.

Faktisk vil vi især gerne fremhæve peanutkuglen, der uden tvivl fortjener en plads på kagelandsholdet – på trods af at være helt uden sukker og gluten.

En byvandring der er værd at prøve: Her får du Aalborgs lækreste kager

La Bontá, Gravensgade 1B

I Gravensgade finder man den hyggelige bageri og café, La Bontá.

Her værner man om bagerfagets bedste traditioner – og dét kan smages.

Størstedelen af deres brød bages uden sukker og fedtstof, og er både kold- og langtidshævede. Men nok om det!

En byvandring der er værd at prøve: Her får du Aalborgs lækreste kager

Vores besøg behøvede nemlig ikke nødvendigvis at være nogle af delene, så vi sprang over ingredienslisten og direkte i sukkerbadet.

På trods af det massive udvalg af alt fra morgenkager, flødeboller, tærter, lagkager … så vidste vi allerede, hvad vi drømte om.

La Bontá har nemlig et ret smart koncept med konditori i miniudgave, hvilket altså gør det muligt at komme vidt omkring på kagepaletten – uden at overdrive … in your dreams! 

En byvandring der er værd at prøve: Her får du Aalborgs lækreste kager

Eeeeendelig kunne vi bestille “ÉN AF HVER!” uden at blive mødt af fordømmende blikke! Næsten i hvert fald.

Vi aner ikke, hvordan det gik til, men vi endte altså med et fad med alt fra napoleonshat, Sarah Bernhardt, mazarintærte, brownie, kartoffelkage, mozartkage, træstamme og romkugle. Ups.

Det hele smagte af noget vores bedstemor kunne have kreeret – vi vil dog især gerne rose La Bontá for deres geniale tiltag med at chokoladeovertrække deres miniudgaver af romkugle og træstamme.

Tænk sig, at netop disse to kager faktisk kunne blive endnu bedre?!

Genialt La Bontá. Genialt.

En byvandring der er værd at prøve: Her får du Aalborgs lækreste kager

Lagkagehuset, Otto Mønsteds Vej 1

Vi nærmer os efterhånden slutningen på dette kagesprængte eventyr.

Indtil nu har vi hyldet de lokale helte, der hver dag beriger vores liv med kager i alle former, farver, smage og størrelser.

Men der findes altså også et sted i byen, der – på trods af at være blevet en international kæde – også bidrager med masser af lokal (kage)kærlighed. Vi kan i hvert fald ikke komme udenom dem.

Med sit fantastiske bagværk har Lagkagehuset vundet sit indpas i hele verden; og det forstår man godt.

En byvandring der er værd at prøve: Her får du Aalborgs lækreste kager

Udover at være verdens absolut mest gavmilde, når det kommer til smagsprøver, så har Lagkagehuset altså også et kagesortiment, der er en konge værdig.

Montrene bugner af alt fra Othello, snitter, muffins, chokoladekager, tærter og masser af friskbagt brød.

Antallet af siddepladser i Lagkagehuset i Meny er ikke overvældende, men det er der heldigvis råd for. Inden for få måneder kan vi nemlig se frem til endnu et lagkagehus i Aalborg.

Denne gang lige i hjertet af byen, hvilket jo blot gør det endnu nemmere at få en lille bid af kagehimlen. Farligt.

Du kan læse mere om den nye afdeling her.

En byvandring der er værd at prøve: Her får du Aalborgs lækreste kager

Og med dette er der kun tilbage at sige: “KOM AFSTED!”, hvis du endnu ikke har krydset alle af på listen.

Og hvis du har – så tag lige turen igen. Bare for at være på den sikre side …

Husk desuden, at du altid kan få et overblik over vores mange Guides til Byen lige her.

Del artikel

Andre læser også