Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Populært koncept: Spiret kører igen med kage ad libitum for 99 kr.

Af Michael Qureshi

Elsker du kaffe og kage, så læs endelig videre.

I foråret testede Café Spiret på Boulevarden et helt nyt søndagskoncept. Kagebord med kaffe, saft og kage ad libitum for bare 99 kr.

Det viste sig, at det var noget, aalborgenserne i den grad kunne forstå. For der gik ikke ret lang tid, før Spirets indehaver Lars Helmuth kunne krydse stort set alle borde af på reservationslisten om søndagen.

Spirets kagebord har haft en velfortjent sommerferie, og nok også for det bedste, da is nok har slået kage i løbet af den varmeste sommer i mands minde her i Aalborg.

Efterår og kagebord hænger godt sammen

Men nu er efteråret på vej med regn og hyggelige stunder på vej. Det samme er Spirets kagebuffet, der vender retur fra på søndag den 2. september.

Denne gang bliver det kun den første søndag i hver måned, så det vil være en god idé allerede nu at booke både oktober, november og december. Hvis man altså elsker kage.

“Vores gæster tog rigtig godt imod Spirets kagebord. Så vi er klar igen fra på søndag, og det bliver så første søndag i måneden. Vi glæder os til at tage imod de mange glade gæster som elsker, at man kan smage på alle mulige lækre fristelser herinde,” siger indehaver Lars Helmuth til MigogAalborg.

Da MigogAalborg testede Spirets kagebord var der i den grad noget for enhver smag.

Populært koncept: Spiret kører igen med kage ad libitum for 99 kr.

Lagkager, brownies, donuts og meget mere

Lige fra den klassiske lagkage med masser af flødeskum, små brownies, mini donuts, lækre kys til choko-kugler. Der var også små hjemmebagte boller med smør i kagebuffeten, som lige toppede konceptet.

 

Populært koncept: Spiret kører igen med kage ad libitum for 99 kr.

Populært koncept: Spiret kører igen med kage ad libitum for 99 kr.

Spiret har også lanceret et helt nyt brunch-koncept, som også har fået en god modtagelse. Det kan du læse mere om her

Spiret oplyser, at det er en god ide at booke bord til kagebuffet om søndagen.

Det kan man gøre her

Del artikel

Andre læser også