Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Fra kaffebar til kulturbodega: Aalborg-café skifter koncept

Foto: Simone Kjølby Christensen
Foto: Simone Kjølby Christensen

Siden åbningen har caféen i Skipper Clements Gade været kendt som et roligt fristed for bogelskere, kultursøgende og kaffeentusiaster.

Men fra juni 2026 ryster indehaverne posen og præsenterer et nyt koncept, der skal forene det bedste fra litteraturens verden med stemningen fra en moderne bar.

Det nye Columbusæg

Navnet skifter ikke – men det gør rytmen.

Fra torsdag den 4. juni transformeres Ordgeist til en “Kulturbodega”.

Inspirationen er blandt andet hentet hos Bellis i Gravensgade i Aarhus, hvor atmosfæren er uhøjtidelig, men kvaliteten høj.

Beslutningen bunder både i et ønske om mere balance og i en klar efterspørgsel fra gæsterne.

“Vi har mærket en meget stor efterspørgsel på aftenåbent fra vores stamkunder og gæster, og samtidig giver de nye åbningstider os mere tid til familien og de små børn i hverdagene.

Kulturbodegaen er vores Columbusæg, der giver en løsning i form af den rette balance,” lyder det fra Ordgeist.

Craft beer og nordjysk guld på fad

De nye åbningstider bliver torsdag til lørdag fra kl. 11.00 til 22.00 – og nogle aftener helt til midnat.

Mens dagtimerne fortsat vil byde på bogsalg, kaffe og kager, skifter stemningen gradvist hen på eftermiddagen.

Her bliver der skruet op for hyggen med et skarpt udvalg af craft beer og lokale nordjyske øl fra blandt andet Thisted, Skagen og særligt Egholm Bryghus på fad.

Og for dem, der vil skyde fyraftenen i gang med manér, indføres der Happy Hour hver dag fra kl. 16.30 til 17.30, hvor øl serveres til halv pris.

Kultur hver aften kl. 19

Det særlige ved den nye Kulturbodega bliver det faste kulturprogram.

Hver eneste aften kl. 19.00 vil scenen blive fyldt med kulturelle indslag.

Programmet kommer blandt andet til at byde på:

• Live-musik og intime singer-songwriter sessions
• Jazz og “Jazz n’ Poetry”
• Forfattersamtaler, boglotterier, bogbanko og særlige introduktioner til forfatterskaber med tilhørende musik
• Aftener for byens læseklubber, hvor Claus Nivaa introducerer forfattere, forfatterskaber og klassikere

De fleste arrangementer bliver en del af den almindelige barstemning, mens enkelte særarrangementer vil kræve entré.

Fakta om det nye Ordgeist

Hvornår: Åbner torsdag den 4. juni 2026
Åbningstider: Torsdag-lørdag kl. 11.00-22.00 (søndag-onsdag lukket)
Happy Hour: Torsdag-lørdag kl. 16.30-17.30 (øl til halv pris)
Koncept: Bogsalg, kaffebar, craft beer-bar og fast kulturprogram kl. 19.00

Læs mere: www.cafeordgeist.dk

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.