Efterårsnyhed: Kaffebar har fået en Pumpkin-snurre
Kalenderen siger snart efterår, selvom vejret ikke helt gør. Men det skal ikke holde dig fra smagen af efterår.
Det gælder i hvert fald hos Espresso House, som har deres ikoniske Pumpkin Latte på menuen allerede nu.
Men ikke nok med dét, så kan du også sætte tænderne i en sød efterårsnyhed fra deres menukort.
Helt ny på menukortet
Som en ny tilføjelse til efterårsfavoritterne hos Espresso House, kan du nu nyde en lækker Pumpkin Snurre til latten.
Den består af en hvedesnurre bagt på surdej, lavet med Espresso Houses helt egen søde græskarremonce og toppet med en grøn crumble.
Snurren koster 35 kr., men der er altså penge at spare, hvis du køber to – du giver nemlig kun 50 kr. for to af herlighederne.
Vi har testet Pumpkin Snurren
Vi har selvfølgelig været et smut forbi Espresso House i Bispensgade for at smage den nye tilføjelse til Pumpkin-familien.
I den forbindelse skulle vi natuligvis have en Pumpkin Latte dertil.
Men kunne pumpkin-snurren leve op til dens hypede familie?
I forhold til udseendet er der ikke noget at komme efter. Den skriger næsten efterår med den orange dej og grønne crumble på toppen.
Men hvad med smagen?
Først og fremmest serveres snurren varm, hvilket allerede her giver pluspoint i vores bog.
Snurren bestod desuden af en dejlig svampet dej – som dog var lidt til den klæg side.
VI fik alligevel på et splitsekund fornemmelsen af efterår, da vi satte tænderne i snurren.
Vi havde svært ved helt specifikt at sætte en finger på, hvad den smagte af – om det var kanel, græskar eller noget helt tredje.
Men der er ingen tvivl om, at hvis du har bare en lille sød tand, så skal den nok falde i god jord.