Lagkage på glas: Kaffebar fejrer 30 års fødselsdag

Espresso House fylder 30 år, og i den anledning har de lanceret tre nye kolde Birthday Cake-drikke.
Vi har været forbi og teste, om de faktisk smager af fejring eller bare er pæne på billedet.
De tre nyheder er:
Birthday Cake Frapino, Birthday Cake Iced Matcha og Birthday Cake Iced Latte.
De fås i en begrænset periode fra april.
Commercial Manager hos Espresso House, Tanja Vad, fortæller, at drikkene er skabt til at forene kaffepausen, desserten og den særlige stemning, der opstår, når man fejrer en fødselsdag.
Spørgsmålet er så, om det kan smages.
Det har vi selvfølgelig testet.
Birthday Cake Frapino
Hvis du drømmer om flydende lagkage, er det her, du finder den.
Jordbær, rubychokolade, flødeskum og krymmel giver fuld fødselsdagskage-følelse på glas.
Den er tung, sød og dessertagtig … og smagen matcher udseendet.
Det er ikke en “jeg tager lige en kaffe på farten”-drik, men mere noget, du vælger i stedet for en (meget stor) dessert.
Til gengæld rammer den præcist, hvis du har en sød tand og ingen hang til dårlig samvittighed.
Birthday Cake Iced Matcha
Her rammer vi den mere “sunde” type, der stadig gerne vil fejre livet – og Espresso House – lidt.
Drikken er trefarvet og virkelig pæn i glasset, med grøn matcha, mælk og enten mangosirup eller jordbærsirup.
Matcha-smagen er tydelig, men den søde sirup gør den mere tilgængelig, også for dig der ikke drikker matcha til hverdag.
Den smager friskt, sødt og mindre tung end Frapinoen.
Birthday Cake Iced Latte
Uden tvivl den mest “kaffe-agtige” af de tre.
En klassisk iskaffe, der har fået selskab af en sød rød jordbærsirup og bløde dessertnoter.
Den smager af både kaffe, sommer og fødselsdag, uden at kaffen forsvinder helt.
God til dig, der normalt drikker iskaffe, men gerne vil prøve noget lidt sjovere.
Perfekt som eftermiddagsopkvikker, når man lige skal genvågne og blive klar til fødselsdagsfejring.