Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kæmpepizzaer er på vej til Aalborg: Vi har været til prøvemiddag hos L’Osteria

ChatGPT-Image-15.-jul.-2026-13.37.06-1024x682

Om få dage slår L’Osteria dørene op i de tidligere Jensens Bøfhus-lokaler i Østerågade.

Mandag den 20. juli åbner L’Osteria officielt som den første restaurant i både Danmark og Skandinavien.

Inden de første gæster bliver budt indenfor, var vi inviteret med til prøvemiddag, hvor vi fik et kig bag kulisserne, hørte historien bag konceptet og selvfølgelig smagte på en række af de retter, der kommer på menuen.

Byens største restaurant

L’Osteria bliver Aalborgs største restaurant, og de tidligere Jensens Bøfhus-lokaler har fået en gennemgribende forvandling.

Indretningen er holdt i varme farver, der leder tankerne mod Italien, og arkitekter har været med til at skabe de nye rammer.

Rundt omkring hænger 29 specialdesignede lamper, som er produceret særligt til restauranten i Aalborg – og selv toiletterne har fået ekstra opmærksomhed i indretningen.

Bygningen gemmer også på lidt historie.

Den har tidligere huset en bank, og under ombygningen valgte L’Osteria at bevare flere af de historiske detaljer.

De er nu integreret i indretningen og giver restauranten et særligt udtryk.

Derudover er der etableret et helt nyt køkken og nye selskabslokaler.

Kæmpepizzaerne stjæler opmærksomheden

L’Osteria blev grundlagt i 1999 og har restauranter flere steder i Europa, men kæden er især kendt for én ting: Deres enorme pizzaer.

Pizzaerne, der måler 45 cm i diameter, er uden tvivl restaurantens signatur.

For at sikre den autentiske oplevelse har L’Osteria fået en erfaren pizzabager ind fra Leipzig, som lige nu står for oplæringen af det danske personale inden åbningen.

Vil man hellere nyde maden derhjemme, bliver det også muligt at bestille takeaway.

En smagsprøve på menuen

Efter introduktionen var det tid til det, vi var kommet for.

Vi lagde ud med Bruschetta, Panini Piccoli og Antipasti della Casa – en klassisk italiensk start på aftenen.

Derefter landede de store pizzaer på bordet.

Vi smagte Salsiccia Piccante, Prosciutto Crudo og Nduja Calabrese.

Det første, man lægger mærke til, er størrelsen – pizzaerne stikker langt ud over en almindelig middagstallerken.

Efter pizzaerne blev der serveret Spaghetti Carbonara, Tortelloni Prosciutto e Panna og Orecchiette di Manzo al Limone – tre forskellige pastaretter, som hurtigt fik ben at gå på ved bordet.

Kort sagt gik vi ikke sultne derfra.

Mere end bare en restaurant

L’Osteria skal være mere end et sted, hvor man spiser.

Efter middagen er der mulighed for at sætte sig i loungeområdet og nyde en drink, hvis aftenen skal fortsætte lidt endnu.

Mandag den 20. juli bliver Aalborg hjemsted for den første L’Osteria i både Danmark og Skandinavien.

Hele menukortet – inklusive billeder af retterne – kan ses på L’Osterias hjemmeside.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.