Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kæmpe vinfestival i oktober: Smag på flere 250 forskellige vine

Af Michael Qureshi

Det er efterhånden en tilbagevendende tradition.

Aalborg Vinfestival gik første gang i luften i Nordkraft i 2016, og siden har det udviklet sig til et stort event her i byen.

Samtlige år har man meldt udsolgt, når man er nået til første dag i Aalborg Vinfestival, og alt tyder på, at det gentager sig igen i år.

Faktisk er Aalborg Vinfestival større end nogensinde. Arrangørerne melder i år om at man kan få lov til at smage på flere end 250 forskellige vine på knap tre timer.

24 vinimportører lokalt fra Nordjylland, resten af landet og ikke mindst udlandet har meldt deres ankomst, og man kommer til at smage på vin fra ca. 14 forskellige lande.

Man kan vælge imellem forskellige tider

I år løber Aalborg Vinfestival af stablen i Nordkraft fredag d. 25. oktober samt lørdag d. 26. oktober.

Der vil være to forskellige tidsintervaller, man kan booke billet til i løbet af fredagen og hele tre forskellige om lørdagen, hvor det starter klokken 11.00 og slutter først klokken 20.00.

Billetten koster 200 kr., hvor du får udleveret det berømte Spiegelauglas samt en vintaske med plads til seks flasker vin. Når man så kommer ind i de hellige haller i Nordkraft, så har man to og en halv time til at smage løs.

Startede i Ribe

I 13 år har en del af Riborg vinklub haft stor succes med Ribe Vinfestival, hvor mere end 2500 betalende gæster årligt får en vinoplevelse ud over det sædvanlige i Ribe.

I 2016 kastede man sig ud i at videreføre konceptet til Aalborg. Riborg Vinklub navnet er faktisk en sammentrækning af Ribe og Aalborg, så det giver god mening, at man nu er i Danmarks tredjestørste by.

Har man interesse for vin, så er det her event et af højdepunkterne på året i Aalborg.

Det kan også være, at man er lidt ligeglad med druerne, historikken og produktionen af vinene men bare elsker vin generelt. Jamen, så er det også stadig et af årets højdepunkter.

Du kan se de forskellige tidspunkter og priser til Aalborg Vinfestival i Nordkraft herunder;

Fredag den 25. oktober kl. 14.00-16.30
Fredag den 25. oktober kl. 17.30-20.00

Lørdag den 26. oktober kl. 11.00-13.30 Pris 190,00
Lørdag den 26. oktober kl. 14.00-16.30 Pris 190,00
Lørdag den 26. oktober kl. 17.30-20.00 Pris 190,00

Du kan købe billet og læse mere her

Del artikel

Andre læser også