Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kæmpe stigning i indbrud: Opfordrer til at sikre fritidshuse i Aalborg Kommune ekstra godt

Foto: Pixabay
Foto: Pixabay

Region Nordjylland har tæt på 36.500 sommerhuse, som hos Danmarks Statistik er registreret som ’ubeboede fritidshuse’.

De ligger oftest i naturskønne områder, som for eksempel i Aalborg Kommune, hvor man finder knap 5.300 af dem.

Og sommeren er naturligt nok højsæson for liv og glade dage i de nordjyske sommerhusområder, men ikke al aktivitet skyldes feriegæster.

GF Forsikring oplever en stigning i antallet af sommerhusindbrud og advarer om, at tyvene også ser din sommerhusannonce på nettet.

Forsikringsselskabet har på landsplan bemærket en stigning i antallet af sommerhusindbrud på 22 procent siden sidste år.

“I dag er et sommerhus ikke længere bare fire vægge og en brændeovn. Det er også komfort og smart teknologi og et hjem nummer to.

Det stiller større krav til sikring og forebyggelse af indbrud, for tyvene har for længst set, at sommerhusområderne er blevet mere interessante for dem,” siger afdelingsdirektør for GF Aalborg, Mette Langagergaard.

Hun opfordrer til at se på sit sommerhus med tyvenes øjne for på den måde at få klarhed over, hvad der lokker og bør skjules for lange blikke.

Det kan være dyre møbler, som gemmes væk eller værdifulde genstande, som placeres i skuffer og skabe.

Tyvene ser din sommerhusannonce

Mange sommerhuse udlejes hvert år til feriegæster ved hjælp af internettet, men det er ikke risikofrit, lyder det fra GF Forsikring.

“Når man tager billeder af et sommerhus til udlejning, er det vigtigt at tænke over, hvad du viser frem.

Det lyder banalt, men ting som kunst, designermøbler eller et Apple-tv sælger både sommerhuset til en lejer og til en ubuden gæst,” siger Mette Langagergaard.

Og der kan også blive noget at hente i forhold til forsikringsprisen, hvis alle gør en indsats, påpeger forsikringsselskabet:

I det medlemsejede GF Forsikring gælder det solidariske princip om overskudsdeling, som betyder, at alle GF-medlemmer får del i et evt. overskud, når regnskabet gøres op sidst på året – uanset om man i årets løb har haft en skade eller ej.

Det vil sige: Jo færre skader og omkostninger i årets løb, jo mere overskud er der til alle.

“Så når GF Forsikring løbende giver medlemmerne gode råd om, hvordan de bedst forebygger skader, er det hjælp til selvhjælp – både menneskeligt, samfundsmæssigt og økonomisk for den enkelte,” lyder det.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.